Vælg en side

Glutenfri Müslibar

Her er en sikker vinder til madpakken. Mine børn elsker, når far giver dem sådan en lille bar med i madpakken.

Portion

18-20 stk.

Prep-tid

10 min.

Godt for

Madpakken

Intro

Om denne opskrift

Vi kom i kontakt med en version af denne müslibar til en børnefødselsdag. Jeg havde købt flere müslibarer til ungerne, uden succes.

Men børnene guffede denne udgave i sig, da de var til en fødselsdag, som var det slik. Så vi gik igang med at lave vores egen version, med en blanding af lækkerier og sunde snacks.

Ingredienser

  • 2 spsk sirup
  • 50 g smør
  • 2 spsk fløde
  • 130 g sukker (jeg plejer at bruge 100 g)
  • 2 dl solsikkekerner
  • 2 dl havregryn (glutenfri)
  • 1 dl poppet quinoa
  • 1 spsk chiafrø
  • 1 spsk amaranth
  • 0,5 dl hakket mandler
  • 1 spsk kakaonibs
  • 1 spsk frysetørret hindbær
  • 1 tsk vaniljesukker

Sirup, smør, fløde og sukker smeltes i en gryde.

Bland de tørre ingredienser godt og bland sammen med den varme sirup.

Denne opskrift er vores yndlings. Du kan også erstatte quinoa, chiafrø, amaranth og hakkede mandler blot med 1,5 dl hakkede nødder.
Og så er kakaonibs og frysetørret hindbær slet ikke nødvendigt, men vi kan godt lide, den ekstra smag som det giver.

Bred massen ud i en bageform beklædt med bagepapir. Bages ved 200C i almindelig ovn i 20 min (eller til de er gyldne). Lad massen køle af på en rist og skær den i små tern.

TIP: Müslibarer kan godt fryses. For at give en lille ekstra touch (ja, man kan vel altid blive inspireret af Den Store Bagedyst) kan du dyppe dine barer i tempereret chokolade.